ESG Profilen

ESG Profilen et strategisk værktøj

Få et digitalt overblik over din virksomheds bæredygtige omstilling.

Den bæredygtige omstilling af virksomheden er en af tidens vigtigste ledelsesopgaver. Det er sund fornuft og helt nødvendigt for at fremtidssikre forretningen. Men det er også komplekst og forbundet med store omkostninger og usikkerheder om, hvad der er det rigtige at gøre.

ESG står for Environmental, Social og Governance. Det er en ramme, som giver virksomheder og ledere mulighed for at få et overblik over og afrapportere på deres miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Uanset om I står foran ESG arbejdet eller allerede er i gang, men mangler overblik, så er ESG Profilen et strategisk værktøj, som hjælper dig og din virksomhed godt på vej.

ESG Profilen er skabt af Lederne med involvering af medlemmerne og i samarbejde med eksperter fra Deloitte og Danske Bank.

ESG Profilen

ESG Profilen er et gratis værktøj, som giver dig et digitalt overblik over data for din virksomhed, så du kan arbejde strategisk med jeres bæredygtige indsatser.

Sådan bruger du ESG Profilen

Udfyld jeres ESG-data

Udfyld jeres ESG-data

Indtast det I allerede gør, det jeres omverden forventer, det I vil prioritere og de nøgletal I har.

Hjælpen er kun ét klik væk

Hjælpen er kun ét klik væk

Vi rådgiver og forklarer dig alle begreber igennem hele processen, så indtastningen er let og forståelig.

Gem og opdatér resultater

Gem og opdatér resultater

Du har hele tiden et samlet overblik, som du kan downloade og dele med andre.

Et samlet, bæredygtigt overblik

Samfundet kræver en større og større gennemsigtighed af bæredygtighed hos virksomheder. Banker kan efterspørge dokumentation til at vurdere vilkårene for et lån. En potentiel kunde kan stille særlige dokumentationskrav til sine leverandører. Eller en forbruger kan ønske at træffe et bæredygtigt valg mellem dit og konkurrentens produkt. Med ESG Profilen kan I imødekomme de forventninger.

placeholder image
Hvad gør I i dag?

Hvad gør I i dag?

Måske tænker du ikke over det, men I har sikkert allerede taget de første skridt i arbejdet med ESG. Sæt ord på din virksomheds indsatser inden for miljø, sociale forhold og ledelse, og få overblik alt det, I allerede gør.

Vi guider dig gennem i alt 15 ESG-områder med eksempler på indsatser. Vælg de udsagn, der passer til jer.

Hvad forventer jeres interessenter?

Hvad forventer jeres interessenter?

Få overblik over de krav og forventninger, jeres vigtigste interessenter har til jer. Når I ved, hvad I bør leve op til, er I bedre klædt på til at arbejde videre med jeres ESG-indsatser.

For hver interessentgruppe vælger du de krav, du kender til og får et fundament til at prioritere, hvor I skal fokusere jeres ESG-arbejde i fremtiden.

Hvad vil I fokusere på?

Hvad vil I fokusere på?

I ESG Profilen udvælger og prioriterer du de ESG-områder, der er vigtige for jer at arbejde med i fremtiden. Vi guider dig til at udvælge de fokusområder, der giver bedst mening for jer.

Du får til sidst et visuelt overblik, der viser, hvor det er vigtigst for jer at sætte ind.

Hvad er jeres nøgletal?

Hvad er jeres nøgletal?

Få jeres ESG-nøgletal ved at indtaste de data, I har til rådighed for det sidste regnskabsår. Det kan være alt fra jeres elforbrug og transport til jeres sygefravær. De data, du deler, omregner vi til nøgletal. Det kan være startskuddet til at sætte tal på det, I allerede gør, når I skal rapportere om jeres ESG-nøgletal til fx banker, investorer eller kunder.

Brug det årligt for at følge jeres udvikling – og se de ændringer, I arbejder for.

Er du klar til at arbejde med ESG?

Vær på forkant med de kommende krav om ESG-rapportering, og opret din virksomheds ESG-profil i dag.

Styrk dine kompetencer

Partnerskaber for bæredygtig ledelse

Partnerskaber for bæredygtig ledelse

Lederne har indgået partnerskaber med Deloitte og Danske Bank for at hjælpe danske ledere til en succesfuld bæredygtig omstilling af deres virksomheder.

Sammen udvikler vi disciplinen bæredygtig ledelse og kommer med konkrete bud på, hvordan ledere i praksis får tænkt bæredygtighed ind i kernen af virksomheden med henblik på at skabe forretningsmæssig værdi.

ESG Profilen er skabt af Lederne med involvering af medlemmerne og i samarbejde med eksperter fra Deloitte og Danske Bank.

Ofte stillede spørgsmål om ESG

ESG står for Environmental, Social og Governance – så ESG handler om virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige påvirkning. ESG er også kendt som de “ikke-finansielle nøgletal”. De bruges som målepunkter til at rapportere om og vurdere en virksomheds bæredygtighed i forhold til, hvor godt den performer inden for miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed – for eksempel i forhold til CO2-udledninger, vand- og energiforbrug, ligestilling, sygefravær, medarbejdertilfredshed og ligestilling i ledelse og bestyrelse.

CSR står for Corporate Social Responsibility, som på dansk betyder ”virksomheders sociale ansvar”. CSR er en betegnelse der blev anvendt meget i 1990’erne og 2000’erne. Betegnelsen bliver dog sjældnere og sjældnere anvendt og er i dag afløst af ESG, som er en konkret ramme for afrapportering – og står for Environmental, Social og Governance. ESG giver derfor en bedre mulighed for at arbejde systematisk og databaseret med bæredygtighed.

Med ESG Profilen kan du påbegynde og udvikle dit arbejde med ESG. Du kan få overblik over dine igangværende indsatser, forholde dig til de nuværende og kommende bæredygtighedskrav, prioritere dine fokusområder samt påbegynde arbejdet med at finde data og beregne nøgletal for forskellige målepunkter indenfor ESG. ESG Profilen er derfor et ledelsesredskab, der kan hjælpe dig godt i gang med bæredygtig ledelse, for den giver dig overblik over, hvordan du performer indenfor miljømæssig, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed.

ESG Profilen er gratis at bruge og åben for alle, der har et CVR-nummer. Den er udviklet ud fra et ønske om at gøre arbejdet med ESG tilgængeligt for alle og på den måde få flere virksomheder med på den bæredygtige omstilling. Vi er først i mål, når alle er med.

Du kommer hurtigt fra start og efter 15-30 minutter kan du have dit første resultat i hånden. Hvor lang tid du skal bruge på ESG Profilen afhænger af, hvor meget data du allerede har tilgængeligt indenfor de forskellige ESG-områder. Og hvor mange målepunkter indenfor ESG du vil arbejde med. ESG Profilen hjælper dig nemt og brugervenligt igennem alle områderne og har allerede gennemgået et stort eksisterende materiale, som gør det muligt for dig at springe en del forberedelse over.  

Efter hvert trin i ESG Profilen får du et resultat, som du nemt kan downloade og dele med andre. De fire trin giver til sammen et dokument – din virksomheds ESG-profil – bestående af:

  1. Et overblik over alle jeres ESG-indsatser samlet ét sted.
  2. Et overblik over jeres interessenters hårde og bløde krav indenfor ESG.
  3. Et visuelt overblik i en væsentlighedsmatrix, der viser, hvor det er vigtigst for jer at sætte ind.
  4. Et overblik over, hvordan I performer inden for miljø, sociale forhold og ledelse baseret på data – og en forklaring af, hvordan vi har beregnet det.

ESG Profilen reviderer ikke nøgletal – den udregner dem blot på baggrund af de data, virksomheden har indtastet. Derfor tager ESG Profilen heller ikke ansvar for nøjagtighed og fuldstændighed eller for om nøgletallene er retvisende for virksomhedens performance.

Vi anbefaler at I beder en revisor gennemgå jeres data, inden I bruger dem eksternt.

Der anvendes generelle principper til beregning af ESG-nøgletallene. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er virksomhedens specifikke beregningsprincipper.

Har I ikke allerede regnskabsprincipper for jeres ESG-nøgletal? Så er det en god idé at lave dem, så I får formuleret hvem og hvad, der er en del af de data, I har indtastet i ESG Profilen – og et bedre grundlag for sammenligning, næste gang i indtaster data.

Vil I have mere formel tillid til nøgletallene, kan I bede en revisor gennemgå jeres data, inden I bruger dem eksternt.