Mand_snakker_telefon_paa_bakke_content-header_768x384

Ring op og stå stærkere

Tag en kort snak med virksomheden, og målret din ansøgning. Her får du gode råd til, hvordan du forbereder dig og tager samtalen.

Det er en god ide at ringe til virksomheden for at få flere informationer om stillingen, så du bedre kan målrette din ansøgning og dit CV – eller finde ud af, om stillingen er et godt match til dig.

For nogle kan det være grænseoverskridende at tage opkaldet, men hvis du forbereder dig og har gode spørgsmål klar, kan det blive det afgørende element, der får dig til en samtale.

Vær forberedt på, at opkaldet kun skal tage nogle få minutter og husk, at det er en ligeværdig dialog mellem jer.

Langt de fleste arbejdsgivere vil gerne svare på uddybende spørgsmål og tage en kort snak om stillingen.

Forbered dig

Inden du ringer op, skal du forberede dig på opkaldet.

  • I stillingsopslaget vil du som regel kunne se, hvem du skal kontakte for uddybende spørgsmål . Sæt dig ind, hvem du skal tale med. Er det en kommende chef? Eller en repræsentant fra HR?
  • Hvad er den primære grund til, at du ringer og hvad vil du opnå ved samtalen? Har du fx nogle særlige spørgsmål, du vil have svar på, eller mangler du nogle informationer for at vurdere, om stillingen er noget for dig?
  • Hvordan vil du indlede samtalen? Hvis du er bange for at gå i stå, kan du skrive de ting ned, du gerne vil sige, eller have stikord liggende til dig selv
  • Hvordan vil du introducere dig selv? Hav en kort præsentation klar
  • Husk at det er en ligeværdig dialog, hvor du som potentiel ansøger vurderer, om stillingen er noget for dig
  • Det er ofte bedst at ringe uden for travle tidspunkter, f.eks. kan tirsdag til torsdag mellem kl. 8 og 9 være et godt tidspunkt at fange lederen på, inden de begynder gå til møder. Har du forsøgt at få kontakt et par gange, kan du enten lægge en besked på telefonsvarer eller sende en sms, hvor du fortæller, hvad det drejer sig om. Spørg ind til, hvornår det er et godt tidspunkt at tale sammen.

ANALYSER OG BRUG STILLINGSOPSLAGET

Hav dine spørgsmål klar

De spørgsmål du stiller, skal være nogle, du ikke kan læse dig til i stillingsopslaget, eller få svar på ved at researche på virksomheden. Du kan fx spørge ind til:

  • Hvilke tre opgaver er de vigtigste i jobbet lige pt?
  • Hvilke større eller mindre projekter kommer der på den korte eller lidt længere bane?
  • Hvad karakteriserer medarbejderne i teamet og hvad er deres baggrund?
  • Hvad karakteriseres ledelsesgruppen, som man bliver en del af?
  • Hvilke kriterier lægger I vægt på, når I udvælger ansøgere til samtalen?
  • Hvor højt vægter I erfaring og skal den skal være specifik? Fx på branche eller et særligt ledelsesniveau?
  • Er der en uddannelsesmæssig baggrund, der er afgørende for, hvilken kandidat I vælger til stillingen? Kan lang erfaring erstatte denne?

Den viden du får, kan du bruge til at målrette dit ansøgningsmateriale endnu mere. Henvis til jeres samtale, og hvad du synes var specielt interessant.

Overvejelser inden du ringer

  • Ring kun, hvis du har spørgsmål, som vil give dig nye informationer, som kan kvalificere dit ansøgningsmateriale
  • Lad være at ringe, hvis du blot gør det for at gøre opmærksom på dig selv

Lad din motivation skinne igennem

Lad din motivation og dit engagement skinne igennem. Du skal ikke være bange for at trænge dig på, hvis du har relevante og gode spørgsmål.

Du er måske usikker på, om du kan tillade dig at ringe og skal overskride en personlig grænse ved at ringe op. Hvis du er godt forberedt og har relevante spørgsmål, kan du altid tillade dig at ringe. Det vil som regel føre til en god samtale om jobbet.

Har du brug for hjælp til jobsøgning?

Kvinde_med_computer_aften_article-card_576x324

Opbyg dit CV

Få overblik over, hvordan du opbygger et godt CV, og hvad det skal indeholde. Bliv inspireret, og download eksempler og skabeloner.

Mand_arbejder_hjemmefra_med_soen_article-card_576x324

Brug stillingsopslaget

Tag udgangspunkt i stillingsopslaget, inden du skriver din ansøgning. Læs, hvordan du analyserer et stillingsopslag, så du er klar til at skrive.

Hnder_skriver_p_computer_article-card_576x324

Sprog og layout

Skriv, så din modtager kan forstå dig, og byg din ansøgning læsevenligt op. Få syv gode råd til, hvordan du skaber en god læseoplevelse.  

Spørgsmål og svar om ansøgninger